Om Frantz Dhin
Frantz begyndte at arbejde I IT branchen i 2002 og har i de sidste 20 år haft en række forskellige roller i branchen som både systemadministrator, supporter, projektleder og sikkerhedsekspert.

Grundstenene blev dog lagt meget tidligere: Det startede med en Commodore 64 og siden Amiga 500 i 1980’erne. Forbundet til internettet i 1994, og flyttede herefter nærmest ind på IRC netværket hvor han var en del af tidens 0sec scene. Der blev brugt disassembler, hex editor og debugger i stor stil.
I nullerne startede karrieren med IT support, men hjertet bankede dog stadig mest for IT sikkerhed og for at kunne dykke ned i de nederste grundlæggende niveauer af både netværk og systemfunktionalitet. Windows maskinen blev suppleret med en Linux PC hvor der især blev arbejdet i terminalen.
Når udfordringerne på jobbet var for få, blev aftenerne sommetider brugt på projekter som eksempelvis at studere malware i egenudviklet malware sandbox, og prøve at hijacke de botnets der blev bygget med datidens trojanske heste. Alureon/TDSS bootkit var hot den gang, så det blev der brugt mange timer på.
I dag arbejder Frantz i sin egen virksomhed og er med sin kompromisløse tilgang til cybersikkerhed en dedikeret partner for sine kunder, som han vil gøre alt for at holde sikre. Da Frantz har mange års erfaring indenfor systemadministration er vejen til gode løsninger på eksempelvis sikkerhedsproblemer, der stammer fra dårligt infrastrukturdesign, for det meste ganske kort.
Forbind på LinkedIn: Frantz Dhin
Om ITSikkerhed.dk

Websiten itsikkerhed.dk oplyser om forskellige aspekter af teknologi og cybersikkerhed, med det formål at give læseren mere know-how. Meget information på denne website kan beskrives som en tveægget klinge, da den kan bruges til både angreb og forsvar.
Aktører indenfor cybersikkerhed defineres mest af deres intensioner, og ikke så meget af deres kunnen, selv om nogle godt kan lide at fortælle den historie. Det nytter ikke at forsøge at feje viden og know-how om teknikker væk. Når den er derude kan den blive brugt, uanset om der står noget her på websiten eller ej.
Der er to hundehoveder i websitens logo. Den ene klar til at æde den anden. Hovederne symboliserer dem der angriber og dem der forsvarer. Hvem du er betyder ikke så meget, så længe du er begejstret for teknologi og cybersikkerhed så håber jeg at du får noget ud af min website.
